Indlæser...

Om os - Audiophile.dk

Personlig betjening

Audiophile er ikke ”bare” en webshop. Hos os er der rigtige mennesker bag skærmen, som altid er klar til at vejlede dig til din næste enestående lytteoplevelse. Det gælder også, selvom du måske ikke har den store forstand på HiFi. Det er heldigvis dér, vi kommer ind i billedet.

Vi er passionerede omkring lyd, og vores ønske er, at du altid går herfra med en oplevelse ud over det sædvanlige. Det betyder, at vi gør alt, hvad vi kan, for at du kommer hjem med et produkt, som lever op til dine forventninger. Uanset hvor lang tid det måtte tage.

Audiophile.dk – we love music!

Audiophile.dk bygger på passionen for både musikken men også for elektronikken. En fantastisk indspilning eller formidlingen af en kunstner kommer først rigtigt til live når der gengives gennem et musiksystem i en god kvalitet. Hos os møder du nogle af Danmarks mest erfarne og kompetente lydspecialister med mange års brancheerfaring.

Hos Audiophile.dk handler det ikke kun om at sælge lydudstyr - det handler om at dele vores kærlighed til musik og teknik med dig, og hjælpe dig med at opdage og opleve musikken på et helt nyt niveau.

Hi-fi er en personlig ting, og vi hjælper dig godt på vej til den rigtige løsning.

Hi-fi og highend hi-fi er en meget personlig sag og bygger på en individuel oplevelse baseret på tillid. Vi opfatter alle musik og lyd på vidt forskellige måder. Et godt sammensat system kan og skal skabe begejstring og få lytteren til at forsvinde i musikken.
 
Vi byder indenfor til en uforpligtende snak om din næste investering. Uanset budgettet så kan vi sammensætte løsninger der både er unikke men som også formår at tage dig med på netop den musikalske rejse, som du drømmer om.
 
Vi kommer også gerne til dig uanset hvor i landet, du befinder dig. Vi kan også vejlede i optimal placering samt optimeringer i selve lytterummet. Et godt system er aldrig bedre end det rum, det skal spille i, og rigtigt mange systemer kunne nemt bringes til at lyde endnu bedre – dette kan vi også hjælpe dig med at få styr på.
 
Hos Audiophile.dk giver vi altid den rette rådgivning ud fra dine krav og ønsker, og ikke mindst på hvordan du selv oplever lyd og musik. Vores mening er nemlig helt sekundær på det punkt – det er dig, der er i centrum og det er dine ører der skal fortælle dig hvad der er et ideelt match. Vores fornemste opgave er at guide dig den rigtige vej.

Vores mærker er nøje udvalgte blandt nogle af de fineste mærker i verden

Vores passion for musikken og udstyret afspejler sig også i vores valg af mærker. Alle mærker er nøje udvalgt blandt nogle af de fineste producenter i verden, og som vi kan stå inde for. Vi tager intet ind som ikke er blevet lyttet på i vores demosystemer holdt op mod konkurrerende produkter. Vi har Danmarks største udvalg af head-fi udstyr i alle prisklasser og det fortsætter over til hi-fi og highend audio, hvor vi har flere eksklusive brands.
 
Uanset prisniveau så kontakt os for en uforpligtende snak eller send os en mail. Vi er klare til at hjælpe og vejlede. Vores to demorum i Odder og Aalborg er åbne efter aftale, og her vil du kunne se et bredt udvalg af produkter.

Audiophile.dk byder dig velkommen indenfor til en en musikalsk oplevelse i topklasse.